Så er vi kommet igennem de første 12 spillerunder i den færøske liga, Effodeildin, men bare rolig. Vi er ikke engang halvejs.
Vi vil skrive lidt om de første 12 runder, overraskelser/skuffelser og hvilken spiller, som har imponeret os mest i disse runder.
Vi har en meget underholdene Effo i år, hvor det er meget mere jævnt i forhold til sidste år, hvor HB Tórshavn dengang tidligt var i spidsen af ligaen, og holdt sig i front allerede fra spillerunde 6.
Overraskelsen: B36 Tórshavn
I år har vi B36 Tórshavn i front, hvor den tidligere Vejle-angriber, Adeshina Lawal, virkelig har trådt i karakter og scoret 8 mål i de første 12 kampe. Ikke nok med det, så har Lawal også lagt op til et par scoringer og yderligere, så har B36 også forstærket sig med et par nye spillere i løbet af sæsonen, og har i øvrigt ikke tabt en eneste kamp i sæsonen endnu.
Skuffelsen: ÍF
- ÍF med en fantastisk sæson sidste år, er dalet gevaldigt i niveau denne sæson. Sidste sæsons 2'er ligger skuffende 7'er i år. De har slet ikke kunne få deres spil til at fungere, og har fået nogle store nederlag. Klubben har prøvet med forskellige spillere, forskellige formationer, men lige nu virker det til at klubben "bare" skal få det bedste, de overhovedet kan få ud af denne sæson. Lige nu ligger de dog ikke i nedrykningsfare.
NSÍ har virkelig en stabil målscorer heroppe i Klæmint A. Olsen, som virkelig scorer mange mål for hans klub. Den 23-årige angriber har scoret hele 13 mål i de første 14 kampe for klubben i denne sæson (2 af kampene var i pokalturneringen). Angriberen har allerede spillet - på trods af sin alder - 152 ligakampe for NSI, og har scoret 78 mål i de kampe. Han har også allerede spillet 1 Champions League-kamp, 8 Europa League-kampe og 3 A landsholds-kampe. Man skal ikke give ham meget plads, før han scorer!
NSI ligger i øvrigt nummer 3 med 20 point efter 12 kampe.
Følg os på Twitter: Twitter.com/FaeroskFodbold